Så gjorde vi det lige igen – fik os en dejlig koroplevelse!

Lørdag d. 28/2-2015 havde vi besøg af Bogensekoret, som sammen med os sugede til sig af Lise Nees´ guldkorn.

Overskriften for dagen var ”Sangteknik – tips og tricks”, og udbyttet var virkelig stort. Bl.a. øvede vi med sangerrør, stiftede bekendtskab med den ”Balinesiske løve” og fik styr på forskellen mellem ”butikken” og ”fabrikken”.

Tiden fløj af sted, og alt i alt må man sige, vi fik værktøjskassen fyldt godt op.

 At vi så også havde en rigtig hyggelig dag, gør jo bare, at man får lyst til at gentage sådan et arrangement 🙂

Rammerne for Korlørdagen var perfekte – Kulturhuset egner sig godt til et selskab på 50 personer, og maden fra MIC var absolut i top.

 

GN