Formandsberetning ved generalforsamlingen 9/3-2020

Vi har desværre måttet opgive at tage til Norge i september, Kerteminde Kommune har stukket en kæp i hjulet for vores "Kor, kaffe og swing" - så det nok snarere burde kaldes "Kor, Kasper og svindel" - og vi ved ikke, hvor vi skal øve efter sommerferien - så var det, jeg kom til at tænke på en gammel revyvise: "Men bortset fra det, fru kammerherreinde, så går det godt - så går det godt!"

Og heldigvis er der da rigtig meget, der er gået godt i Munkebokoret:

   Velbesøgte - og udfordrende - arrangementer

   Dejlig sensommerudflugt

   Lidt penge på kistebunden 

   Højt humør til øveaftenerne

   Og ikke mindst en dirigent, der brænder og kan sætte skub i 

   foretagendet!

Selvfølgelig skal vi fokusere på det positive - det er jo det, der bringer os fremad, og fremad vil vi gerne, om også vi er blevet lidt mere grå i toppen.

Til det positive hører så absolut "Kor, kaffe og swing", som ikke led spor under at være flyttet til en mandag aften. Ikke mindre end 150 alt i alt havde et par usædvanligt dejlige timer sammen i Forsamlingshuset. Koret var veloplagt, JazzFlafour tog Lærke til sig, improviserede lidt - og vi nød det alle.

På positivlisten hører bestemt også besøget af Vox Egeri i september.

De havde jo sådan set inviteret sig selv, men Munkebokoret satte hele apparatet i gang (den slags er vi efterhånden ret gode til), og ingen var i tvivl om, at det var et vellykket besøg.

Ret mange fra koret kørte til Fredens Kirke fredag aften og oplevede en dejlig koncert på rimelig højt niveau. Lørdagen forløb med bustur til Hindsholm under kyndig guidning af Morten, hyggestund med korsang og dejlig kaffe og kage, lækker aftensmad udefra (vi gik til bords med fuld musik!) og en stemning, der var særdeles befordrende for en kontakt, der havde kørt på vågeblus i adskillige år. 

Vi havde længe set frem til koncerten i Skamby Kirke. Øvede flittigt - og nu kendte vi jo lidt til stedet og formen, så det skulle nok blive en god oplevelse. Det gjorde det sådan set også - Ulrika var igen aldeles fortryllende - og vi ku' li' at synge i det store Tabernakelkor,

Men der var jo unægtelig lidt "skratten i højtaleren", da der dukkede en tenor op udefra, som satte sit meget tydelige aftryk på den eftermiddag. Det siges, at han til daglig synger i et operakor. Lad os håbe, vi får lov at have koncerten for os selv næste gang, så vi kan kvittere for en intens øvning og undgå at skulle sluge kameler.

Adventskoncerten i Munkebo Kirke en uges tid inden Skamby var som sædvanligt velbesøgt. Vi fulgte stort set det samme koncept som tidligere, og småkagerne var lige så gode, som de plejer at være.

Repertoiret var sammensat, så der var en afdeling (det hedder vist nok et set i vore dage) med danske sange og senere et med engelske tekster.

Som en afveksling var oplæsningen denne gang udskiftet med et lille "far-og-datter indslag" - det gjorde sig rigtig godt, Lærkes stemme er jo en dejlig oplevelse hver gang, og når far så har begået en hel ny version af en kendt julesalme, så er den "hjemme".

Vores medvirken i "Spil Dansk Dagen" havde denne gang et lidt anderledes udtryk, idet vi ikke lavede koropstilling men blev siddende blandt publikum, der denne gang desværre heller ikke var så talrigt, selvom vi havde brugt vores sædvanlige fremgangsmåde ved annonceringen.

Igen havde vi besøg af "Spilfolk" og Claus Jensen, som gør det så godt. Denne gang gav Claus et Benny Andersen potpourri, som bare var så lækkert. Han sagde som afsked, at han meget gerne ville møde op, hvis vi havde andre arrangementer, hvor hans indsats kunne bruges. Jeg synes, vi skal lægge hovedet i blød og finde på noget. Gode ideer modtages med tak!

At Munkebokoret også formår at tilgodese det sociale aspekt, blev tydeligt, da vi var på "Sensommerudflugt".

Vi tog bussen til Helnæs - og hvilken chauffør! Som han kunne fortælle - og han viste os Vestfyn fra dets allermest indtagende side. Blæsten ved fyret var overbevisende, kromaden var rigtig lækker, Hørvævsmuseet meget interessant og rundviserne top-engagerede.

Stemningen i selskabet talte sit tydelige sprog, og vi må da håbe, at vore pligtopfyldende kasserer sørger for, at sådan en tur er en mulighed inden så længe igen.

Nu vi er ved det sociale, så gik det jo sådan i 2019, at vi aflyste juleafslutningen - vi havde rigeligt at se til med koncerterne - men til gengæld var der dygtige og rutinerede "piger", der tilbød at arrangere en "Velkommen-til-foråret-fest". Og jeg skal love for, de viste formatet!

Det var en fin aften, og Morten havde begået et par vers til Henrik som en påskønnelse af hans store indsats med lydfiler, som vi har så stor gavn af.

Flerstemmig hyldest - det er vel et sangkor?

Her er det vel på sin plads at takke både Henrik og Jytte for deres helhjertede indsats med harmonika, nye sange m.m. hver gang der er lejlighed.

Det er også nu, der skal lyde en tak til Margit og Kristen for at invitere os alle til guldbryllups-morgenkaffe i februar - det var en dejlig sammenkomst.

Vi er i øjeblikket 35 medlemmer i koret - det er ganske tilfredsstillende. Jeg synes, koret fylder pladsen godt ud her i lokalområdet - mange i byen giver udtryk for interesse og opbakning til vores arrangementer, som kun bliver så gode og gedigne, fordi I alle yder noget,

Jeg synes godt, vi kan rose os lidt af at være nogen, man kan regne med her i kommunen.

Spørgsmålet er så, om vi kan regne med kommunen?

Grethe Nielsen